VEDTÆGTER:
1. NAVN Klubbens navn er ”Vejle Skolebio” Klubbens hjemsted er Vejle.
2. FORMÅL Filmklubbens formål er at samle medlemmer til forevisning af film, der er særligt egnede for børn og unge.Filmklubben arbejder for udbredelse og kendskab til film og billeder, så børn og unge aktivt og kreativt kan arbejde videre med mediet. Filmklubben vil arbejde for at supplere filmforvisningerne med andre arrangementer indenfor det kulturelle felt.
3. MEDLEMMER Som medlemmer kan optages børn/unge med tilladelse fra forældre eller stedfortrædere. Som medlemmer kan endvidere optages personer med særlig interesse for filmklubarbejdet.
4. MEDLEMSKONTINGENT Bestyrelsen fastsætter medlemskontingent for 1 år ad gangen.
5. GENERALFORSAMLING Generalforsamlingen har øverste myndighed i alle klubbens anliggender. Ret til at give møde og udøve stemmeret på generalforsamlingen har de i henhold til ad. 3 optagne medlemmer. Alle medlemmer har én stemme til generalforsamlingen. Børn kan vælge at lade sig repræsentere af en stedfortræder. Den ordinære generalforsamling, der skal afholdes inden udgangen af april, indkaldes senest 14 dage før afholdelse.
6. DAGSORDEN Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde:
1. Formandens beretning
2. Forlæggelses af det reviderede regnskab
3. Indkomne forslag
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen
5. Evt.
7. FORSLAG Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 dage forud for generalforsamlingens afholdelse.
8. EKSTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, og skal indledes af denne, når mindst 25% af de stemmeberettigede ønsker det. Indkaldelsen skal ske med mindst 1 uges varsel.
9. BESTYRELSEN Klubbens tilstræbes at bestå af mindst 5 medlemmer og højest 10 bestyrelsesmedlemmer. Ligesom den tilstræbes at bestå af minimum 2 ungdomsmedlemmer. Efter forespørgelse hos DABUF, kan man være ungdomsmedlem til og med sit 29. år. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand og kasserer. Bestyrelsen vælges for 2 år af gangen, genvalg kan finde sted Formanden og kasseren er tegningsberettigede . Over bestyrelsesmøderne føres en protokol af bestyrelsen og kopi sendes til Danske Børnefilmklubbers sekretariat.
10. REGNSKABSÅR Foreningens regnskabsår går fra 1. april til 31. marts. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor/registreret revisor.
11. TILSLUTNING TIL DANSKE BØRNEFILMKLUBBER Generalforsamlingen afgør ved almindelig stemmeflerhed klubbens tilslutning til Danske Børnefilmklubber. Tilslutningen kræver overholdelse af den mellem Danske Børnefilmklubber og filmbranchen indgåede aftale om forevisning af egnede film for børn, og i øvrigt overholdelse af de på Danske Børnefilmklubbers årlige generalforsamling fastsatte regler.
12. VEDTÆGTSÆNDRINGER Til beslutning om vedtægtsændringer eller foreningens opløsning, kræves mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Den opløsende generalforsamling træffer beslutning om anvendelse af et evt. overskud, der skal gå til et almennyttigt formål.
Vedtaget på generalforsamling den 26. april 2017