Medhjælper



I Vejle Skolebio synes vi det er vigtigt, at en voksen introducerer filmen, og er til stede i salen under forestillingen.


Vi har derfor hvert år brug for hjælpere. Du skal kunne møde 1/2 time før filmen starter, da der er mange børn, der skal lukkes ind i salene. Vi lægger vores vagtplaner, så der altid er et bestyrelsesmedlem eller en erfaren medhjælper til stede.


Man behøver ikke nødvendigvis at være "forældre" for at påtage sig vagter - ansvarlige unge er også meget velkomne - men hvis du alligevel skal med dit barn i biografen, var det måske noget for dig?


Du skal meldes ind som medlem i Skolebio og som tak får du et gavekort på 300 kr til Lido Biografen.


Vi sørger for du bliver klædt ordentligt på, til at vise film for en masse glade børn.



Hvis dette kunne være noget for dig, så send os en mail på vejleskolebio@live.dk