Velkommen til Vejle skolebio


  • Hjem
  • Kontakt
  • Om Vejle Skolebio

Film i februar



Spioner på Missioner



Filmen vises tirsdag d. 22. februar kl. 16,00



Da mesterspionen Lance Sterling kommer hjem fra en mission i Japan, hvor han forpurrede terroristen Killians våbenhandel, viser en forfalsket overvågningsvideo, at Lance selv stjal våbnet. Lance må derfor flygte fra sit eget agentbureau, men da han opsøger tekniknørden Walter for at hjælp, forvandles Lance til en due, og det umage par må nu rette fejlen, stoppe Killian og redde Lances renommé.


Dansk tale

Længde 1 time og 42 min

Frarådes børn under 7 år



Stormy - Sammen er vi frie



Filmen vises tirsdag d. 22. februar kl. 16.00



Den rebelske og selvstændige teenager Mika har det svært med skolens eksamener og har generelt meget lidt tiltro til egne evner. I håbet om at Mika vil forbedre sig, sender hendes mor og far hende på sommerferie hos den strenge bedstemor Maria, der bestyrer en rideskole. Her opdager Mika, at hun besidder en unik gave - hun kan kommunikere med heste.


Dansk tale

Længde 1 time og 45 min

Frarådes børn under 7 år



Trolls på Verdensturné



Filmen vises lørdag d. 26. februar kl. 10.00



Nu er Trolls tilbage, og denne gang skal de på deres første verdensturne. Det bliver et eventyr uden lige. De opdager, at der er mere end en slags Trolls: De er hele seks forskellige troldestammer og med hver sin musiksmag spredt udover kloden. Spørgsmålet er nu, om de kan mødes til musikalsk topmøde, og sammen glæde sig over musikken trods de spiller hver deres genre?


Dansk tale

Længe 1 time og 31 min

Frarådes børn under 7 år



Operation Nordpolen - Tjep på Sneeventyr



Filmen vises lørdag d. 26. februar kl. 10.00



Polarræven Tjep arbejder i postrummet, men han har meget større drømme end det. Tjep drømmer om at blive slædehund og få lov til at levere posten. For at bevise sit værd får han fat i en slæde og leverer en mystisk pakke til en hemmelig adresse. Da han når frem, støder han på en skjult fæstning der er bevogtet af den berygtede Otto Von Hvalros, som har en hær af underlige Lunder. Tjep opdager at Otto Von Hvalros har en ondskabsfuld plan om at smelte isen i Arktis så verden oversvømmes og han bliver den største hersker.


Dansk tale

Længde 1 time og 32 min

Frarådes børn under 7 år.



Uuups... Dyr over bord



Filmen vises søndag d. 27. februar kl. 10.00



Fini og Lea er bedste venner. De er ombord på Noahs ark, som flyder rundt uden land i sigte. Ved et uheld ryger Fini og Lea over bord sammen med det sidste mad. Mens Fini vågner i en mærkelig koloni fyldt med meget velkendte skabninger, vågner Lea på en smuk ø.


Dansk tale

Længde 1 time 25 min

Frarådes børn under 7 år



Den grønne cykel - vises med danske tekster



Filmen vises søndag d. 27. februar kl. 10.00



Wadjda er en nysgerrig og foretagsom pige på 10 år. Hun elsker amerikanske popsange, og hendes højeste ønske er en cykel, så hun kan køre ræs mod sin ven, Abdullah. Hun ser en flot grøn cykel, som hun drømmer om at købe på trods af, at det i Saudi-Arabien ikke er tilladt for piger at køre på cykel i gaderne. Mens hendes mor har travlt med at undgå, at faren tager sig en ny kone, går Wadjda i gang med at skaffe pengene til cyklen selv. Hun stiller op i skolens konkurrence om at citere Koranen for at vinde den store pengepræmie.


Arabisk tale med dansk tekst

Længde: 1 time 37 min

Tilladt for alle