Om Vejle Skolebio / Medhjælper
 
MEDHJÆLPER

I Vejle Skolebio synes vi det er vigtigt, at en voksen siger lidt om filmene, og er til stede i salen under forestillingen.

Vi har derfor hvert år brug for hjælpere. Du skal kunne møde 1/2 time før filmen starter, da der er mange børn, der skal ind i salene. Vi lægger vores vagtplaner, så der altid er et bestyrelsesmedlem eller en erfaren medhjælper til stede.


Man behøver ikke nødvendigvis være „forælder” for at påtage sig vagter - ansvarlige unge er også meget velkomne - men hvis du alligevel skal med dit barn i biografen, var det måske noget for dig? Spilledatoerne kan du se her på hjemmesiden.

Du skal meldes ind som medlem i Skolebio, men som tak for hjælpen får du naturligvis dit eget, men også dit barns medlemsgebyr retur ved sæsonens afslutning.

Vi sørger for du bliver klædt ordentligt på til at vise film for en masse glade børn. 

Når du har meldt dig som medhjælper, får du besked om hvornår mødet afholdes.Har du mod på at stå ansigt til ansigt med en masse begejstrede unger, så send os en mail på vejleskolebio@live.dk